14.12.2010
International inspiration i store mængder blev del af bagagen, da medarbejdere fra Årstiderne Arkitekter for nyligt drog på inspirationstur til det sydlige Tyskland og Schweiz. Årstiderne Arkitekter har gennem en årrække opbygget en solid kernekompetence indenfor udvikling af uddannelsesinstitutioner i Skandinavien. I øjeblikket er tegnestuen således blandt andet udvalgt til konkurrencen om udvidelsen af Aalborg Universitet.
Ikke mindst det teknologiske universitet Rolex Learning Center i Lausanne var en inspirerende oplevelse. Her står den japanske tegnestue SANAA bag den imponerende organisk formede udvidelse af universitetet formet som et bakkelandskab og designet uden faste vægge.
Årstiderne Arkitekter oplevede ligeledes integration af folkeskole som etagebyggeri i et eksisterende boligområde.