Medborgerhuset i Silkeborg er flyttet fra Søvej 3 til Bindslevs Plads.
Ombygningen af de gamle lokaler, der skal indrettes til at rumme en del af administrationen på rådhuset skal nu i gang.
Der foreligger endnu ikke en plan for, hvordan 1. etage på Søvej 3 skal anvendes og indrettes, men økonomiudvalget indstiller til byrådet, at der bevilges en halv million kroner, så man kan komme i gang med projektering af ombygningen.
Årstiderne Arkitekter og ingeniørfirmaet Cowi, Silkeborg, skal være teknikerteam til opgaven med projekteringen.